Stjernehimlen - Det kan du se

Nattehimlen har optaget mennesker i flere tusind år.

De smukke stjerner, planeternes vandring over himmelbuen, meteorsværme, nordlys og formørkelser. Stjernehimlen har masser af smukke og interessante fænomener at byde på.

På denne side vil vi prøve at hjælpe dig med dit stjernekiggeri ved at give dig tips til, hvad du kan se året rundt, hvilke særlige hændelser der finder sted i de forskellige årstider, samt hvorfra det er bedst at opleve nattehimlen. Ude til højre kan du se særlige hændelser, der finder sted i årets løb, og finde links til programmer, som kan hjælpe dig med at finde rundt på nattehimlen. 

Det kan du se året rundt

I løbet af året er det ofte muligt at se en eller flere planeter på himlen. De tydeligste planeter, vi kan få øje på, er Venus og Jupiter, og de vil ofte ligne meget klare stjerner.

Venus er synlig lige efter solnedgang eller lige før solopgang og vil være i den retning hvor solen gik ned eller stod op (mod vest ved solnedgang og øst ved solopgang). Efter Solen og Månen er Venus det det klareste objekt på himlen, og den er derfor også blevet kaldt morgenstjernen (selvom den selvfølgelig er en planet).

Jupiter vil typisk kunne ses længere hen på natten og er også meget klar på himlen. Jupiter bliver ofte forvekslet med en ny meget klar stjerne, fordi den er så tydelig på himlen.

Mars ses sommetider også på nattehimlen, og er ofte tydeligst sent på natten når der er helt mørkt. Mars kan kendes på sin rødlige farve.

På nattehimlen finder vi også flere og flere satellitter, og indimellem er det endda muligt at se den internationale rumstation, ISS, på himlen.

Satellitter kan ved første øjekast ligne små stjerner, der bevæger sig med jævn hastighed over nattehimlen. Sommetider vil man se en satellit lyse pludseligt op, idet Solens stråler rammer satellitten og dens solpaneler.

Hvert år vil man desuden kunne se mindst to solformørkelser og måneformørkelser her fra Jorden. Man skal dog være heldig, hvis formørkelserne er synlige i Danmark, da de kun kan ses fra en del af Jordens overflade.

I øjeblikket er nattehimlen ekstra flot på grund af polarlys! Det er fordi Solen i øjeblikket er meget aktiv, og derfor sender en masse partikler ned til Jorden, hvor de reagerer med atmosfæren og får den til at lyse op. Du kan læse meget mere på sektionen Polarlys. 

Et af de mest velkendte fænomener på nattehimlen er selvfølgelig stjernerne. I det følgende afsnit vil vi give jer lidt tips til hvordan I kan genkende nogle af stjernebillederne, men vi vil egentlig også anbefale at I bare går ud og nyder synet og eventuelt opfinder jeres egne stjernebilleder! 

Nogle af de stjernebilleder der kan ses hele året fra Danmark er Karlsvognen, Lillebjørn (der indeholder Nordstjernen), og Cassiopeia. 

Karlsvognen kan ses mod nord året rundt, og er meget karakteristisk formet som en vogn. 

Ud fra Karlsvognen kan Nordstjernen findes. Man tager de to yderste stjerner i vognens kasse, og forestiller sig en linje mellem dem, der peger opad fra kassen, og er ca. fem gange så lang som afstanden mellem stjernerne. Denne linje vil pege lige op på en enlig, klar stjerne som er Nordstjernen. Nordstjernen peger lige mod Nord, og vil altid være samme sted på nattehimlen. Den danner også halespidsen i stjernebilledet Lillebjørn der lidt ligner en øse. 

Hvis man fortsætter over på den anden side af Nordstjernen fra Karlsvognen (i ca. samme afstand) finder man Cassiopeia. Cassiopeia består af fem klare stjerner, der danner et W (eller M).

Vinterhimlen

Vinterhalvåret er et fantastisk tidspunkt at kigge på stjerner i, fordi det bliver så hurtigt mørkt, og når vi en sjælden gang imellem har skyfrit, er der intet så smukt som en stjerneklar vinternat. 

Vinteren er også det bedste tidspunkt at se stjernebillederne Orion og Tyren. 

Orion kan ses mod syd (modsat retning af Nordstjernen), er formet lidt som et timeglas, og findes nemmest ud fra de tre stjerner i hans bælte. Orions venstre skulder markeres af den døende røde kæmpestjerne Betelgeuse, og hans højre fod er den blå superkæmpe Rigel. Orions bue peger skråt op mod højre, for han er nemlig ved at jage Tyren der er placeret der.

Tyrens hoved er formet som et V, og dens ene glødende øje er den røde kæmpestjerne Aldebaran. 

Følger man Orions bælte ned til venstre (modsatte retning af Tyren), finder man den tydeligste stjerne på nattehimlen, Sirius. 

Hvis du har fundet et sted, der er rigtig mørkt, vil du måske kunne se Mælkevejen tydeligt på himlen som et mælket skær, og du kan også være heldig at spotte Andromeda-galaksen – det fjerneste objekt, som er synligt med det blotte øje. Andromeda kan findes ved at følge den venstre streg i W’et i Cassiopeia nedad. 

De mørke vinternætter giver også rig mulighed for at se stjerneskud under meteorsværmene: Orioniderne og Tauriderne, der udspringer fra Orion og Tyren i oktober/november, Geminiderne, der er et af årets største sværme i december, og Kvadrantiderne der er kort men intens i begyndelsen af januar og udspringer tæt på Karlsvognen. Læs mere i sektionen Meteorsværme.

Sommerhimlen

De varme sommernætter er kortere end om vinteren, men til gengæld er de også lune og perfekte til at ligge på ryggen på en græsplæne og nyde nattehimlen. 

Især tre klare stjerner vil være tydelige på himlen, nemlig de tre stjerner i Sommertrekanten; Vega, Deneb, og Altair. De tre stjerner former en stor spids trekant, der står højt på himlen (næsten lige over hovedet) og peger mod sydøst. 

Sommertrekanten kan findes ved først at finde Cassiopeia (W’et som beskrevet ovenfor), og så at lede efter de to meget klare stjerner til højre for W’et. Den højre af de to øverste stjerner i sommertrekanten, Vega, vil være en af de klareste stjerner på himlen, mens Deneb (den venstre stjerne) og Altair (den nedre spids) er lidt svagere. 

Sommeren lover også på meteorsværme, og her er især Perseiderne i august flotte med op mod 100 stjerneskud i timen over hele nattehimlen, og vi får også glæde af Lyriderne i april der vil være tydeligst i retningen af Vega. Du kan læse mere i sektionen Meteorsværme.

Forberedelser til at observere stjernehimlen

For at give dig selv de bedste muligheder for at opleve nattehimlen, handler det om at finde et sted, der er meget mørkt og uden høje bygninger og træer, der kan dække for himlen. Gerne ude på landet, hvor der ikke er så meget kunstigt lys.
Gå ud i god tid – det tager op til en halv time, før dine øjne har justeret sig til nattens mørke.

Tag godt med tøj på og medbring gerne et tæppe, så du kan sidde eller ligge ned på jorden. Det maksimerer dit synsfelt, så du har endnu større udsyn til himlen – det kan især anbefales, hvis du er på udkig efter stjerneskud.

Hvor er der mørkt?

For at finde et sted hvor der er rigtigt mørkt, er det godt at komme ud af byerne og væk fra gadelamper og huse. 

En Dark Sky Park er et sted hvor nattemørket er beskyttet mod menneskeskabt lysforurening. Dermed giver området det bedste og klareste udsyn til stjernehimlen.
Møn og Nyord er blevet udnævnt som Nordens første Dark Sky område. Læs mere om Dark Sky på Møn. 
I Nordvestjylland ligger en certificeret Dark Sky park ved Frøstrup, som spænder over området omkring Bulbjerg-Troldsting-Lild Strand. Læs mere om Dark Sky Park Bulbjerg.

Liste over de mørkeste steder i Danmark

NORDJYLLAND
Lille Vildmose, Aalborg
Råbjerg Mile, Frederikshavn
Bulbjerg og Lild Strand, Frøstrup
Vangså, Thisted
Vejlerne, Thisted

MIDTJYLLAND
Jernhatten, Syddjurs
Holme Å, øst for Tofterup, Varde
Rejkær Sande m.fl. områder ved Ulfborg Plantage, Ringkøbing-Skjern og Holstebro
Kongenshus Mindepark, Viborg
Stavns Fjord, Samsø

SYDJYLLAND
Lønborg Hede, Ringkøbing-Skjern
Løjt Land, Aabenraa
Margrethe Kog, Tønder
Åskov Hede, Haderslev
Skallingen, Esbjerg

FYN
Æbelø, Nordfyn
Hverringe Gods, Kerteminde

SJÆLLAND
Saltbæk Vig, østlige side, Kalundborg
Asnæs Dyrehave, Kalundborg
Avnø, Vordingborg

MØN
Møns Klint, Vordingborg
Nyord, Vordingborg

LOLLAND
Maribo Søerne, sydøstlige del, Lolland

DANMARKS MINDRE ØER
Tunø, Langeland, Skarø eller øerne i det sydfynske øhav er også gode bud på, hvor der er fine betingelser for at betragte stjerner. Ørkenen på Anholt byder også på gode muligheder for stjernekiggeri.

Bunkerne ved Vesterhavet, Hammershus, Kongemindetårnet eller det sydlige Bornholm er også oplagte steder med tilpas meget mørke.