Meteorsværme

Stjerneskud, eller det som man også kaldes meteorer, er små stykker af sten fra rummet, der er på vej mod jorden med høj hastighed. Når stenene kommer ind i vores atmosfære, bliver både de og luften omkring dem meget varme. Det lysende spor man ser på himlen er derfor stykker af sten og luft, der er blevet så varmt at de begynder at gløde.  

Præcis hvordan stjerneskuddet ser ud afhænger af hvor stor stenen er, og hvor hurtigt den bevæger sig.

De lyssvage stjerneskud – dem der er flest af – ses normalt som en lille lysende streg, der hurtigt forsvinder. Varigheden er en brøkdel af et sekund og farven er hvid.

Store stjerneskud – såkaldte ildkugler – ses oftere som et klart objekt med en hale af glødende støv. Kraftige meteorer kan også bryde op i flere stykker – nærmest som et nytårsraket. Varigheden kan være flere sekunder. Farven kan være hvid, blåhvid, grønlig, gul eller orange.

Hvis du har set en ildkugle, så kan du registrere din observation her.

Ordforvirring

Kært barn har mange navne. Stjerneskud, meteor, meteoride, meteorit? Det kan være svært at holde styr på, hvad de forskellige ting hedder. Det er i bund og grund det samme objekt, det befinder sig bare forskellige steder.

Meteorider er det ord man bruger, når objektet stadig er ude i rummet. Det kan være større og mindre sten eller støvkorn, der normalt er mindre end 10 meter i diameter. Når stenene er større end 10 meter, kalder vi dem for asteroider, men det er i virkeligheden den samme ting i forskellige størrelser. En anden kategori af rumsten er kometer, der mere eller mindre bare er meget store snavsede snebolde. Meteorider bliver dannet, når asteroider eller kometer støder sammen og der bliver slået mindre stykker af. 

Meteorer eller stjerneskud, er de ord, man bruger når et objekt fra rummet er på vej gennem Jordens atmosfære og efterlader et glødende spor. Større meteorer kaldes ildkugler.

Meteoritter er ordet man bruger, når objektet – hvis det ikke er brændt op på vej ned gennem atmosfæren – er landet på Jorden. Vi har fundet mange meteoritter på Jorden, og de kan hjælpe os med at lære om Solsystemets historie. 

Meteorsværme

I løbet af året er der specielle perioder, hvor man kan se rigtig mange stjerneskud. Det kaldes meteorsværme eller meteorregn og opstår, når Jorden på sin bane rundt om Solen passerer gennem en komets eller asteroides bane. Når en komet eller asteroide bevæger sig rundt i sin bane, efterlader den sig mindre rester og dele, og det er dem, der bliver til meteorer, når vi krydser banen. Det tager Jorden et år at kredse om Solen, og derfor passerer vi også asteroidernes baner med præcis et års mellemrum.

Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen.  Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt. Det er det punkt hvor asteroidens bane rammer Jordens atmosfære.

Fordi meteorerne altid vil udstråle fra samme punkt, er meteorsværmene opkaldt efter de stjernebilleder, der ligger bag punktet de radiere ud fra. Fx er Leoniderne og Perseiderne opkaldt efter henholdsvis Løven og Perseus.

Årlige meteorsværme

Man kan se stjerneskud året rundt, men der er størst sandsynlighed for at se dem under et af årets store meteorsværme.

Kvadrantiderne - Januar

Kvadrantiderne er en stor men meget kortvarig meteorsværm, der normalt har maksimum omkring den 3.-4. januar. Man kan se op mod 120 stjerneskud i timen ved maksimum og mange ildkugler. Maksimum er dog meget kort – kun omkring 6 timer, og dårligt vejr er derfor ofte en begrænsende faktor.

Kvadrantiderne radierer fra et punkt tæt på Karlsvognen, og meteoriderne stammer fra asteroiden 2003 EH1.

Lyriderne - April

Lyriderne er en mellemstor meteorsværm, i sidste halvdel af april, og med maksimum omkring den 22.-23. april. Man kan forvente omkring 10-20 stjerneskud i timen ved maksimum, hvoraf mange vil have svage spor, men der er mulighed for ildkugler.

Lyriderne radierer fra stjernebilledet Lyren, og meteoriderne stammer fra kometen Thatcher. Det er en af de ældste meteorsværme vi kender, og har været observeret i 2700 år. 

Capricorniderne - Juli og August

Capricorniderne er ikke normalt en meteorsværm, vi holder særligt øje med i Danmark, men den er faktisk aktiv fra midt i juli til midt i august. Det er sjældent, at meteorsværmen producerer mange stjerneskud, men mange af disse er ildkugler.

Capricorniderne radierer fra stjernebilledet Stenbukken, og meteoriderne stammer fra kometen 169P/NEAT.

Delta-aquariderne - Juli og August

Delta-aquariderne er en mellemstor meteorsværm, der er aktiv fra midt juli til slut august og med maksimum i slut juli. Der produceres op til 20 stjerneskud i timen ved maksimum. Delta-aquariderne ses desværre bedst fra den sydlige halvkugle. 

Delta-aquariderne radierer fra stjernebilledet Vandmanden, men man vil kunne se stjerneskud på hele himlen. Meteoriderne stammer fra en gruppe af kometer og asteroider der inkluderer komet-grupperne Marsden and Kracht og asteroiden 2003 EH1.

Perseiderne - Juli og August

Perseiderne er en af året største meteorsværme, der er aktiv fra midt juli til slut august, med maksimum omkring den 12.-13. august..

Man kan se op til 100 stjerneskud i timen ved maksimum og Perseiderne er kendt for at have rigtig mange store meteorer eller ildkugler.

Persiderne radierer fra stjernebilledet Perseus, men vil kunne ses på hele himlen. Meteoriderne er resterne af kometen Swift-Tuttle, som kunne ses på himlen i 1992.

Draconiderne - Oktober

Draconiderne er en forholdsvis lille sværm, der er aktiv fra 6.-10. oktober. Man kan se op mod 10 stjerneskud i timen ved maksimum. 

Draconiderne udspringer fra stjernebilledet Dragen. Meteoriderne stammer fra kometen Giacobini-Zinner.

Orioniderne - Oktober og November

Orioniderne er en af årets mellemstore meteorsværme, der er aktiv fra start oktober til midt november med maksimum den 22.-23. oktober. Det varierer fra år til år, hvor mange stjerneskud der ses, men omkring 10 i timen ved maksimum. Orioniderne er kendt for deres lysstyrke og hastighed, og stjerneskuddene kan være synlige på himlen i flere sekunder. 

Orioniderne radierer fra stjernebilledet Orion, og meteoriderne stammer fra Halleys komet, der er omkring 76 år om at lave et omløb om Solen.

Tauriderne - September til November

Tauriderne er en af de mindre årlige meteorsværme, og er aktiv fra september til november med maksimum i start november. Der forventes omkring 5 meteorer i timen ved maksimum. Tauriderne bevæger sig som regel langsomt over himlen og der kan forekomme store stjerneskud – ildkugler.

Tauriderne radierer fra stjernebilledet Tyren, men kan ses på hele himlen, og meteoriderne stammer fra  kometen Encke.

Leoniderne - November

Leoniderne er en mindre meteorsværm der er aktiv i hele november og med maksimum omkring den 16.-17. November. Man kan som regel se omkring 15 stjerneskud i timen ved maksimum. Leoniderne er kendt for at producere ildkugler og stjerneskud med blå og grønt skær. 

Leoniderne radierer fra stjernebilledet Løven og meteoriderne stammer fra  kometen Temple-Tuttles. Temple-Tuttles besøger det indre solsystem hvert 33 år, og når det sker, omdannes Leoniderne til en meteorstorm, der kan have mere end tusinde stjerneskud i timen. Dette vil ske næste gang i 2031-2032.

Geminiderne - December

Geminiderne, er et af årets største meteorsværme, og er aktiv i december med maksimum omkring den 13.-13. december. Der kan forventes op til 120 stjerneskud i timen ved maksimum.

Geminiderne radierer ud fra stjernetegnet Tvillingen, og meteoriderne er skabt af rester fra asteroiden 3200 Phaethon. 

Ursiderne - December

Ursiderne er en af de mindre meteorsværme, der er aktive i slutningen af december med maksimum den 22 december. Man forventer, at Ursiderne at man ved maksimum vil kunne se op til 10 stjerneskud i timen.

Ursiderne radierer fra stjernebillede Lille Bjørn (Ursa Minor), og meteoriderne er fra kometen 8P/Tuttle.

Observationstips

• Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lys-forureningen er minimal. Du se en liste over mørke steder i Danmark i afsnittet Stjernehimlen - Det kan du se.
• Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
• Tjek vejrudsigten. Hvis det er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
• Kig op! Hvis du lægger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt, og dermed større chance for at se et stjerneskud.
• Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere fra et bestemt punkt.

Myter om stjerneskud

I har måske oplevet at se et stjerneskud fare hen over nattehimlen og oplevet, at når det lysende spor forsvinder, står nattehimlen tilbage med et næsten magisk skær over sig.

Den følelse af magi er i hvert fald blevet delt af masser af mennesker i fortiden, og af denne grund findes der utallige legender og myter omkring stjerneskud.

Himlen er altid blevet forbundet med gudernes verden, både af tidligere religioner og dem vi kender til i dag, og stjerneskud er derfor ofte blevet forbundet med beskeder fra guderne. Hvorvidt det drejede sig om gode eller dårlige beskeder har man dog ikke været helt enige om:

Mange ser stjerneskud som et godt tegn: Nogle indfødte amerikanske stammer troede på, at alt liv kom fra himlen med stjerneskud. Nogle aboriginal stammer fra Australien troede på, at når man dør sejler ens sjæl i en kano til gudernes verden i himlen, og når de så var nået sikkert frem sendte de kanoen tilbage som et stjerneskud, så familien kunne se at alt var gået godt! Og mange har troet på, at stjerneskud bare var en lille hilsen fra englene i himlen.

Nogen ser dog også stjerneskud som et dårligt tegn på gudernes vrede! Blandt andet er der nogle indfødte amerikanske stammer der ser dem som et tegn på at sygdom og død er på vej, og i Sibirien var man engang sikker på at stjerneskud var blodsugende ildorme, der for hen over himlen! 

Ét tidligere folk i Tyskland fandt en meget diplomatisk mellemvej! De så stjerneskud som et godt tegn på at hele det næste år ville blive godt! Altså lige medmindre du så tre stjerneskud på én nat, så var det et tegn på den sikre død. Så kunne man jo overveje at gå i seng efter nummer to.

I dag ser de fleste nok stjerneskud som noget godt og lykkebringende, og mange tror på, at man får et ønske når man ser et stjerneskud. 

Denne tradition stammer faktisk også fra en gammel religion. Det stammer nemlig fra en græsk myte, der siger, at stjerneskud opstår, når guderne, der sidder oppe i himlen, bliver nysgerrige på menneskenes liv, og derfor lige kigger ned mellem stjernerne. Når de gør det, sker det, at de kommer til at skubbe lidt til en stjerne, så den falder ned og bliver til et stjerneskud! Så stjerneskuddet er et tegn på at guderne er opmærksomme lige nu, og så er det jo smart at ønske, nu hvor man har gudernes opmærksomhed! 

Man har nok altid set stjerneskud som noget vigtigt, om det så er lykkebringende og livgivende eller er et tegn på ulykke. Vi her på Planetarium ser også stjerneskud som noget magisk, men mest fordi det minder os om hvor stort og fantastisk rummet er, og hvor mange fantastiske ting der findes derude. Hvis du har lyst til at komme ind og røre ved en rigtig meteorit fra et stjerneskud, så besøg os på Planetarium.