Udstillinger

Gå på opdagelse i Planetariums udstillinger før eller efter dit besøg i Planetariekuplen

udstilling

En Rejse: Den Nære Fremtid

En Rejse: Den Nære Fremtid

I denne udstilling skildrer den danske kunstner Nicolai Howalt vores endnu ikke udforskede røde nabo, mange millioner kilometer væk. 

I en tid med store teknologiske fremskridt og klimatiske omvæltninger, repræsenterer Mars det næste springbræt for menneskehedens ekspansion ud i rummet.

"I en tid hvor planetens fremtid er altafgørende, er Mars særlig interessant, da planeten ikke kun kan lære os om universets fortid og livets oprindelse, men også om vores fremtid og hvad vi (måske) har i vente".

– Nicolai Howalt

I En Rejse: Den Nære Fremtid skildrer den danske kunstner Nicolai Howalt vores endnu ikke udforskede røde nabo, mange millioner kilometer væk. Howalts arbejde tager udgangspunkt i de fotografiske panoramaer, der er indfanget på overfladen af Mars af NASA-roverne Curiosity, Perseverance, Spirit og Opportunity. 

"Disse digitale billeder har givet os mulighed for at se Mars-landskabet i en usædvanlig detaljeret og skarp opløsning, men paradoksalt nok gør den samme digitale præcision billederne næsten utilnærmelige og uvirkelige. Vi ser gennem en robots livløse øje."

-Nicolai Howalt

I En Rejse: Den Nære Fremtid går det analoge og det digitale, det menneskelige og det mekaniske, det nære og det fjerne hånd i hånd. Ved at omdanne de digitale NASA-filer til analoge fotografiske negativer, transformerer Howalt billederne fra digital information til fysiske fotografier skabt i det fotografiske mørkekammer med lys, kemi og menneskelig interaktion. Gennem denne bearbejdning af billederne åbner Howalt dem for et følsomt blik, der ikke kun er rettet mod videnskabelig dataindsamling, men også mod eksistentielle og historisk bevidste refleksioner.

Sort/hvid fotografering har altid været forbundet med tilstedeværelsen af en fotograf. Howalt inducerer således Mars-landskaberne med en følelse af menneskelig tilstedeværelse, hvilket bringer os i en uvirkelig nærhed med et landskab, hvor intet menneske endnu har været. I deres transformation fra pixels til sølvhalogener bliver panoramaerne til billeder, der ikke bringes til syne af en robots fjerne øjne, men af menneskelig indgriben, syn og følsomhed.

udstilling

Kosmos

Kosmos

Planetariums prisvindende udstilling Kosmos giver svar på et af livets helt store spørgsmål: ’Hvor kommer vi fra?’

Vi ser nærmere på livets opskrift og for at finde de kosmiske ingredienser, sætter vi fokus på både Big Bang, stjerner og sorte huller.

Alt, hvad du er, kommer fra universet.

Din krops byggesten – atomerne – kommer fra rummet, og på en kosmisk rejse finder vi ud af, hvor de forskellige grundstoffer helt præcist bliver dannet.

Hydrogenet i vandet i dine celler kommer fra begyndelsen af det hele – fra Big Bang. Livet består af DNA, som blandt andet er bygget op af grundstoffet karbon, der bliver dannet i stjerner. Stjernerne i universet fungerer som store grundstoffabrikker, og det er også her, at jernet i dit blod er blevet dannet. Grundstoffet zink er vigtigt for dit immunforsvar og kommer fra store stjerneeksplosioner – supernovaer.

Udstillingen er en eksplosion af visuelle indtryk. Den er udarbejdet i samarbejde med udstillings- og designvirksomheden ’59 Productions’ fra London med en tanke om at sætte beskueren i centrum. Vi gør brug af den nyeste teknologi, og hele udstillingen er designet fra bunden med afsæt i faglighed.

I 2018 vandt udstillingen, ‘Kosmos’, en Ecsite Award i kategorien “Sustainable Succes” for sin inkluderende og engagerende udstilling om astrofysik.

Organisationen Ecsite er et europæisk netværk af videnskabscentre og museer, der har eksisteret siden 1990. Ecsites mission er at inspirere og styrke videnskabscentre, museer og alle organisationer, der engagerer mennesker med videnskab, og at fremme viden herom.

Udstillingen er blevet til med støtte fra A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål.

udstilling

Jernmeteoritten Agpalilik

Jernmeteoritten Agpalilik

Agpalilik er opkaldt efter dens findested, en halvø i Nordvestgrønland af samme navn, som betyder ’Klippen hvor søkongen bor’.

Meteoritten har sandsynligvis været hengemt blandt klippestykker i et par tusinde år, inden den i 1963 blev fundet af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald. Buchwald var på ekspedition til det nordvestlige Grønland, og efter sigende skulle han ved et tilfælde have fået øje på et stort, brunligt klippestykke. Klippestykket viste sig at være et stykke af en jernmeteorit, som ovenikøbet er en af verdens største med en vægt på lige over 20 tons.

Meteoritten var dog ikke lige sådan at få med hjem til Danmark, da den måtte løftes fri med håndkraft og derefter over på en stålslæde, som siden kunne bruges til at transportere den tonstunge jernmeteorit ned mod kysten. Først fire år efter den blev fundet, blev Agpalilik fragtet hele vejen til Danmark.

I dag står størstedelen af jernmeteoritten på sin stålslæde foran Geologisk Museum, men her i Planetarium kan du også opleve et 650 kg tungt stykke af den berømte meteorit.

Agpalilik er blevet undersøgt meget grundigt og af flere forskellige forskere. Jernmeteoritter er nemlig noget af det tætteste, vi kommer på at kunne undersøge det materiale, vi finder både Jordens kerne, men også det tidlige solsystem. Materialet, som meteoritten består af, har sandsynligvis svævet næsten urørt rundt i solsystemet i flere milliarder år, før den styrtede ned på Jorden.

Nogle forskere spekulerer på, om Agpalilik kan være et brudstykke fra selvsamme meteorit, der forårsagede det nyopdagede Hiawatha-krater i Nordvestgrønland.

Agpalilik er et stykke af den berømte jernmeteorit Cape York, som styrtede ned for flere tusinde år siden i Baffin Bugten, som også ligger i det nordvestlige Grønland.

De første dele af Cape York meteoritten blev fundet i 1894, hvor polarforskeren Robert E. Peary lykkedes med at finde frem til hele tre brudstykker, med hjælp fra en række lokale. Stykkerne blev bjerget og siden fragtet til New York med skib, hvor de også i dag kan findes på American Museum of Natural History.
De tre jernmeteoritter fik navnene Ahnighito, Woman og Dog, og vejer hhv. 31 tons, 3 tons og 407 kg.

Senere, i 1913 og 1955, blev yderligere to meteoritter fundet i samme område, de fik navnene Savik og Thule. Begge meteoritter blev dengang fragtet til København, og sammen med de tre andre Cape York meteoritter, inspirerede de Vagn Fabritius Buchwald til at lede efter flere stykker af den store jernmeteorit.

Der er fundet omkring 58 tons meteoritter omkring Cape York, og man forventer, at der ligger endnu mere materiale fra Cape York-meteoritten gemt under Grønlands indlandsis.

Inkluderet i entrébilletten

Én valgfri forestilling

Læs mere

Udstilling, Nicolai Howalt

Læs mere

Fri adgang til alle aktiviteter

Læs mere

Udstilling, Kosmos

Læs mere

Årskort

Køb årskort

Gavekort

Køb gavekort