Ledige stillinger

Om Planetarium

Med en ambitiøs masterplan for Planetarium, har vi de seneste år skærpet vores faglige fokus i relation til alle indsatsområder: Formidling, udstillinger, foredrag, film, aktiviteter, kommunikation m.fl. 

Vores mission er at begejstre og berige vores gæster gennem levende fortællinger om astronomi og rumfart – og bidrage med nye indsigter om vores eksistens på jorden og rummets ubegribelige dimensioner. 

Vores vision: Planetarium vil være anerkendt som Europas mest berigende og engagerende science center, der på en kreativ, modig og overraskende måde formidler viden om astronomi og rumfart.

 

Uopfordret ansøgning til Planetarium

Planetarium drives af en mindre organisation. Vi repræsenterer dog mangfoldige arbejdsområder som administration, ledelse, fundraising, gæsteservice, økonomi, IT, formidling, undervisning, salg, teknik, operatør, bygningsvedligehold, web, SoMe mm. Vi har oftest ledige stillinger inden for følgende arbejdsområder:

  • Formidlere og undervisere, som typisk er studerende på Københavns Universitet (fysik) og DTU Space

     

  • Billetsælger og butiksmedarbejdere, som typisk er unge i gang med sabbatår, butiksudannede og andre kandidater med meget forskellig baggrund, men alle kandidater har erfaring med professionel håndtering af gæsteservice.

     

  • Operatører og teknikere, som har erfaring inden for teknik og gæsteservice.

 

Har du en forkærlighed for rummet og ønsker at bidrage til realiseringen af Planetariums vision og mission, så vores gæster oplever at blive beriget og berørt af rummets utrolige dimensioner, hører vi gerne fra dig.

Bemærk dog venligst at vi årligt har ganske få ledige stillinger.

Du kan kontakte os med din uopfordrede ansøgning her: job@planetarium.dk.

Årskort

Gavekort

Få de seneste nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet

An unexpected error has occurred. Try agian.

Tak for din tilmelding