Polarlys

I den nordiske mytologi forklarede man, at de flotte farvemønstre på himlen var et hegn bygget af guderne for at holde jætterne ude af Midgård – menneskets verden. Hegnet blev bygget af øjenvipperne fra den døde urjætte Ymer.

I dag ved vi, at polarlys (nord- og sydlys) opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Partiklerne føres med magnetfeltet til Jordens nord- og sydpol, hvor luften i den del af vores atmosfære begynder at gløde, og skaber et spektakulært lysshow. Det kan næsten ligne at polarlyset er så tæt på, at man kan røre ved det, men faktisk er det 90-500 km over jordoverfladen!

Atmosfæren gløder

Man kunne måske tro at det er partiklerne fra Solen, der lyser op, når man ser polarlys, men det er faktisk ikke sådan det forholder sig. Det er molekyler i atmosfæren, der lyser. Når de bliver ramt, af de elektrisk ladede partikler fra Solen. kommer de i det, man kalder en højere energitilstand. De får mere energi. Men molekylerne kan ikke være i den tilstand længe og falder tilbage til deres gamle energitilstand. Når de gør det, udsender de lys – Polarlys.

Solvind og soludbrud

Solen udsender en konstant strøm af protoner og elektroner. Det er det, man kalder solvinden.  Partiklerne har en gennemsnitlig hastighed på 350 km/s, men tættere på Solen strømmer partiklerne hurtigere – op til flere tusinde kilometer i sekundet.

Nogle gange vil der ske udbrud på Solen, og så vil der udsendes endnu flere og endnu hurtigere partikler. Partiklerne kommer fra en meget varm del af Solens atmosfære, som man kalder koronaen. Ind imellem kommer der huller i koronaen på grund af magnetiske forstyrrelser, og så vil partiklerne strømme ud af hullet.

Disse partikler fra soludbrudet kan bevæge sig med 200.000 km/s, så de indhenter hurtigt partiklerne i solvinden og der dannes en chokbølge. Når en sådan bølge passerer Jorden, vil den påvirke Jordens magnetfelt og svække det, så flere partikler kan slippe igennem. Når det sker, kan den elektronik vi mennesker har i vores satellitter blive forstyrret, men vi får også spektakulære polarlys.

Der findes flere forskellige former for soludbrud, der giver mere polarlys på Jorden. 

Den ene er CME (Coronal Mass Ejections), som er store plasmaudbrud fra Solen, der slynger store mængder plasma fra Solens atmosfære og ud i solsystemet. Disse udbrud rejser med flere tusinde kilometer i sekundet, og er et af de kraftigste energiudladninger i vores solsystem.

En anden er flares, som opstår, når energi ophobet i indviklede dele af Solens magnetfelt (omkring store solpletgrupper) pludseligt udløses. Der bliver som regel udsendt meget røntgenstråling i forbindelse med flares.

I 1989 var der en flare så kraftig, at den kunne ses med det blotte øje her fra Jorden. Flaren blev observeret af Richard C. Carrington, der også har lagt navn til begivenheden. Udbruddet var så kraftigt, at der ca. 17,5 timer senere kunne opleves nordlys så langt sydpå som de Caribiske Øer og syd for Sahara. Sydlys kunne ses helt til Queensland i det nordlige Australien. Begivenheden fik flere telegrafstationer til at kortslutte.

Hvor kan man se polarlys?

Når partiklerne ankommer til Jorden, bliver de først mødt af Jordens magnetfelt og rejser langs det imod de magnetiske poler. Derfor er sandsynligheden for at se polarlys større jo tættere på polerne du er. 

Der er altid polarlys omkring nord- og sydpolen, men når der kommer mange partikler fra Solen eller der er meget kraftige forstyrrelser i Jordens magnetfelt, kan nordlyset strække sig længere sydpå.

Tæt på polerne ses nord- og sydlyset som store bølgende tæpper, mens det længere væk fra polaregnene kan ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes. Lyset kan bevæge sig hurtigt over himlen eller tilsyneladende stå stille og blinke. I Danmark ses nordlys ofte blot som en meget svagt lysende diffus sky i horisonten.

Observationstips

Der er en række ting, man skal være opmærksom på, når man vil se efter Nordlys.

– Rum-vejrudsigten for at finde ud af, hvor aktiv Solen er og har været

– Den almindelige vejrudsigt, for at finde ud af, om der er frit udsyn til himlen

– Din fysiske og geografiske placering

– Derudover kræver det som oftest varmt tøj og en masse tålmodighed

 

DTU Space har en rigtig god oversigt over det, man kalder rumvejr. Her kan du blandt andet se sandsynligheden for soludbrud og computersimuleringer af det seneste store soludbrud. Du kan også se et aktuelt billede af det, man kalder nordlysovalen.  Det er det område i atmosfæren, hvor der er nordlys.

Som det altid gælder, når vi ser på nattehimlen, så gælder det om at finde et mørkt sted væk fra byens lys. Når man skal se på efter nordlys kan nordvendte kyster være et godt udgangspunkt. Der er man som regel langt fra byens lysforurening, og du har som regel god udsigt mod den nordlige horisont.

På Danmarks naturfredningsforenings hjemmeside kan du se en liste over  de mest nattemørke steder i Danmark.

De bedste observationsmuligheder har du i den nordlige del af landet med god udsigt over den nordlige horisont.

Nordlys i Danmark
Danmark ligger meget sydligt, når man tænker på mulighederne for nordlys, man kan dog være heldig at få et syn af de farvede bølger på himlen.