Forsvar i Rummet

01. september 2026

Mød Andreas Mogensen, Anders Fogh Rasmussen og en række af Danmarks førende eksperter inden for rumteknologi, forsvar og satellitter. Sammen giver de et unikt indblik i, hvordan rummet er blevet en afgørende del af Danmarks sikkerhed.

Type

Særarrangement

FOREDRAGSHOLDERE

Andreas Mogensen, chef for det europæiske astronautkorps, ESA. Signe Ravn-Højgaard, direktør og medstifter, Tænketanken Digital Infrastruktur. Jakob Clod Asmund, FAK, militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer Forsvarsakademiet.

INFO

Paneldebat – Perspektiver fra den nordiske rumindustri:

  • Carsten Drachman, CEO, GomSpace
  • Seppo Altonnen, VP Nordics and NATO, ICEYE
  • Klaus Holtum Qvist, Vicedirektør, Systematic
  • Peter Davidsen, CTO, Space Inventor

     

Program: 
17:00 Velkomst
17:05 Andreas Mogensen, ESA
17:20 Signe Ravn-Højgaard, Tænketanken Digital Infrastruktur
17:30 Jakob Clod Asmund, Forsvarsakademiet (FAK)
17:40-18:15 Rumindustrien v/GomSpace, ICEYE, Systematik og Space Inventor. Afrunding

  • dk

Rummet forbindes ofte med stjerner, planeter og store opdagelser. Det uendelige univers kan føles mystisk, endda magisk, og til tider fuldstændig frakoblet vores dagligdag. Men i dag er rummet og dets teknologi absolut afgørende for vores liv hernede på jordoverfladen. Med stigende sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis og Østersøen har rumteknologi sjældent været mere aktuel – fra overvågning af enorme havområder til kommunikation og navigation.

Hvordan overvåger man tusindvis af kilometer hav? Hvordan opdager man aktivitet i Arktis? Og hvilken rolle spiller satellitter, når myndigheder og Forsvaret skal træffe beslutninger? Disse spørgsmål – og mange flere – bliver omdrejningspunktet for aftenens foredrag.

Som gæst til arrangementet vil du gennem flere korte foredrag få et dybere indblik i den nyeste rumteknologi og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Andreas Mogensen vil indlede med sine erfaringer fra rummet, hvorefter Signe Ravn-Højgaard vil redegøre for Kongeriget Danmarks satellitinfrastruktur. Dernæst vil Jakob Clod Asmund fra FAK fremlægge, hvordan Forsvaret bruger satellitter, navigation og kommunikation. Til slut vil virksomhederne GomSpace, ICEYE, Systematic og Space Inventor fortælle, hvordan deres rumteknologier anvendes i forsvar og sikkerhed. 

Uanset om du interesserer dig for rummet, teknologi eller aktuelle samfundsforhold, giver aftenen et unikt indblik i, hvordan rumteknologi er blevet en central del af Danmarks sikkerhed. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Planetarium.

Pris

Standard, 225 kr. / Årskortindehaver, 180 kr.

Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.

Alt i én billet. Din billet giver adgang til alle vores udstillinger - kom tidligt, hvis du vil nå det hele inden særarrangementet begynder.

Billetter kan ikke reserveres. Købte billetter refunderes ikke og kan ikke flyttes til et andet arrangement.

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.