Det magiske nordlys

29. oktober 2025

Grønne, røde og violette farver danser over nattehimlen. Nordlys er et fantastisk syn - men hvorfor opstår fænomenet? Og hvordan får du selv mulighed for at opleve det?

Type

Særarrangement

Info

Program: 

19.15: Første del - Vi rejser rundt på Jorden for at se nordlys samt for at undersøge hvordan det opstår

19.55: Pause med mulighed for at strække ben og stille uformelle spørgsmål

20.15: Anden del - Vi rejser ud i solsystemet for at se nordlys og giver tips til, hvordan man selv bedst observerer nordlys på Jorden

20.55: Spørgsmål og fælles afslutning

21.15: Tak for i aften

  • dk

Nordlys og sydlys har været grund til forundring gennem hundreder, hvis ikke tusinder af år. I dag kender vi forklaringen på det smukke naturfænomen, men det gør ikke oplevelsen mindre fantastisk – tværtimod.

For hvad er nordlys og hvordan opstår det? Hvor på Jorden er der bedst mulighed for at opleve det? Hvornår er der størst chance for at se det? Og findes der mon også polarlys på andre planeter?

I Planetariums kuppelsal kommer du på en skræddersyet rejse med vores dygtige formidlere som guider. Vi tager dig med til de steder, hvor der er bedst mulighed for at se det smukke nordlys og giver kyndig vejledning i, hvordan du selv kan opleve fænomenet.

Tag med på rejse gennem Jordens forunderlige magnetfelt og videre forbi Solen, hvor vi ser nærmere på enorme soludbrud. Vi lægger også vejen forbi fjerne planeter, for at undersøge om nordlyset også findes her.

Det bliver en magisk rejse. Under planetariekuplen skaber vi 8K-visualiseringer af både skyfri stjernehimmel, fantastiske landskaber, soludbrud og selvfølgelig nordlys - alt sammen baseret på data fra satellitter og teleskoper verden over.

Arrangementet anbefales fra 15 år og op. Se også særarrangementet Nordlys for børn.

Pris

Standard, 225 kr. / Årskortindehaver, 180 kr.

Som årskortindehaver får du 20% rabat på din entrébillet.

Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.

Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.

Billetter kan ikke reserveres. Købte billetter refunderes ikke og kan ikke flyttes til et andet arrangement.

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.

Alt i én billet

Få de seneste nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet

An unexpected error has occurred. Try agian.

Tak for din tilmelding

Årskort

Gavekort