Formørkelser

Sköll hedder ulven, som følger den strålende gud
til skovens værn; og en anden er Hati,
han er Hróðvitnirs søn — han skal være foran himlens klare brud
- Grimnismál gudedigt (oversættelse af vers 39)

Der er lige så mange myter og legender om formørkelser, som der er kulturer. Og det er måske ikke så mærkeligt, for det er svært ikke at blive påvirket, når himlen pludselig formørkes og Jorden bades i et rødligt skær.

Digtet ovenfor beskriver jette-ulvene Skoll og Hati, der ifølge den nordiske mytologi jager Solen og Månen i deres forsøg på at sluge dem. Ifølge sagnene opstår formørkelser, når ulvene kortvarigt får fat i de to himmellegemer, og når det endelig lykkes ulvene at fortære deres bytte, vil det være et tegn på verdens ende - Ragnarok. 

Når mennesket fortæller historier og myter om hvordan guderne påvirker naturen, er det ofte et forsøg på at forklare det uforklarlige. Jo mere vi undersøger og lærer om naturen, jo mere kan vi forklare - og jo mere finder vi ud af at verden er magisk og fantastisk også helt uden guder! I dag ved astronomerne meget mere om magien bag formørkelser.

Formørkelser er nemlig skygger! Fuldstændig enorme skygger, der opstår, når Månen eller Jorden skygger for Solens lys, og henlægger hinanden i mørke. Så lad os se lidt nærmere på disse fantastiske skygger!

Solformørkelse

En solformørkelse opstår, når Månen bevæger sig ind imellem Jorden og Solen. Når det sker vil Månen blokere for Solens lys og kaste en skygge ned på Jordens overflade. Månen er ikke så stor, så dens skygge dækker kun en del af Jorden, så det er ikke alle steder på Jorden man vil kunne se en solformørkelse!

Hvis man står et sted på Jorden, der ligger helt inde i Månens skygge, vil man opleve det vi kalder en total solformørkelse: Det betyder at Månen skygger for hele Solen, og der vil blive helt mørkt på Jorden, selvom det er midt om dagen! 

Hvis man har det rigtige udstyr til at beskytte øjnene  (Meget vigtigt! Læs ”Beskyt dine øjne”), kan man kigge op på himlen, og man vil se Månen som en stor mørk kugle der bevæger sig ind foran Solen indtil den dækker den helt. Så vil Månen fortsætte forbi, og der vil blive lyst igen.  Hele solformørkelsen fra start til slut kan tage et par timer, men Solen vil kun være fuldstændig dækket i et par minutter.

Hvis man står et sted på Jorden, der ligger i udkanten af Månens skygge, vil den ikke skygge helt for Solen, og  man vil i stedet opleve en delvis solformørkelse. Her dækker Månen kun for dele af solen, og derfor bliver det ikke helt mørkt. 

Hvis man har det rigtig udstyr (stadig meget vigtigt at passe på øjnene) kan man kigge op på Solen og Månen, og det vil ligne at der er blevet taget en stor bid af Solen, der hvor Månen skygger for den! 

Vores solformørkelse er helt unik

Jorden er ikke det eneste sted, hvor der findes solformørkelser. Mange af planeterne i Solsystemet har deres egne måner - de fleste af dem har faktisk mange måner - og hver gang en af disse måner bevæger sig ind foran Solen, vil der opstå en solformørkelse.

Alligevel er vores solformørkelser her på Jorden helt specielle! Vores måne er nemlig meget stor i forhold til Jorden, og den ligger lige præcis så lang væk fra os, at Månen og Solen ser lige store ud oppe på himlen. Så når vi har en total solformørkelse, passer Månen perfekt ind foran Solen.

Det gør at Månen kan dække for selve Solen, men uden at dække for det yderste af Solens atmosfære - det vi kalder for coronaen. Så under totale solformørkelser står coronaen frem som en fantastisk lysende glorie rundt om Månens skygge, og det er altså et syn man ikke kan få noget som helt andet sted i Solsystemet!

Grunden til at Månen og Solen ser lige store ud, skyldes at Månen både er 400 gange mindre end Solen (i bredden), OG 400 gange tættere på os end Solen er. Hvis Månen havde været mindre eller længere væk ville den ikke have dækket for hele Solen, og hvis den havde været større eller tættere på ville den have dækket det hele og vi ville ikke kunne have set Solens kant og corona. 

Dette lykketræf er opstået fuldstændig tilfældigt, og det er ikke altid Månen passer så perfekt ind foran Solen. Nogle gange er Månen nemlig lidt længere væk fra Jorden i sin bane, og så er den lige akkurat for lille til at dække for Solen, og vi får det vi kalder en ringformet solformørkelse.

Faktisk kommer vi heller ikke altid til at kunne se totale solformørkelse. Månen er nemlig meget langsomt på vej væk fra Jorden og bevæger sig udad med 3.8 cm om året. Så engang var Månen så tæt på Jorden, at Solens corona ikke kunne ses under formørkelser, og om ca. 600 millioner af år, vil Månen være så langt væk, at den ikke længere kan dække Solen fuldstændig. 

Vi kender ikke andre planeter, hvis måne passer så perfekt ind foran dens stjerne, så vi er virkelig heldige hernede på Jorden. Nogle astronomer laver derfor sjov med, at hvis vi en dag endelig møder aliens, kan vi invitere dem med til Jordens solformørkelse, så de kan nyde det smukke syn sammen med os, lidt ligesom vi tager på ferie til andre lande, for at se deres fantastiske natur.

Måneformørkelse

En måneformørkelse opstår, når Jorden ligger mellem Månen og Solen, således at Jorden skygger for Solens lys set fra Månen. 

Normalt når Månen ligger på den side af Jorden, der vender væk fra Solen, vil den være fuldt oplyst af Solens lys, og vi vil have en "fuldmåne". Når en formørkelse finder sted, vil Jorden gradvist dække for Solens lys og den flotte fuldmåne vil blive formørket af Jordens skygge. 

I modsætning til solformørkelsen kan måneformørkelsen ses fra et stort område på Jorden - nemlig hele den halvdel af Jorden, der har nat, når formørkelsen finder sted! 

Hvordan måneformørkelsen ser ud, afhænger af, hvorvidt Jorden, Månen og Solen ligger fuldstændig på linje, eller om de er en lille smule forskudt i forhold til hinanden.

Hvis Månen er lidt forskudt i forhold til Jorden og Solen, vil vi få det vi kalder en delvis måneformørkelse, hvor Jordens skygge kun dækker for en del af Månen.

Hvis de ligger helt lige på linje, får vi en total måneformørkelse, hvor hele Månen ligger i Jordens skygge. Når det sker, vil Jorden blokere fuldstændig fra Solens lys, og Månen kan blive badet i et rødligt skær - det vi kalder for en Blodmåne! 

Blodmånen opstår, fordi noget af Solens lys vil bevæge sig igennem Jordens atmosfære, og blive kastet ned på Månen. Solens lys ser hvidt ud når man kigger på det, men faktisk er det en blanding af alle de farver man kan se i en regnbue.

Den blå del af lyset bliver spredt mere i Jordens atmosfæren, mens den røde del af lyset slipper igennem og når Månen. Det er det samme der gør at himlen er blå og solnedgange er røde. Man kan derfor sige at det er lyset fra Jordens solnedgang og solopgang, der farver Blodmånen rød. 

Du kan læse mere om hvad lys er og alle de farver det indeholder på vores side Lys.

Når Jorden, Månen, og Solen ligger på linje

Formørkelser opstår, når Jorden, Månen og Solen ligger på linje, og det kræver at Månens bane ligger på en helt bestemt måde.

Jorden og de andre planeter i Solsystemet bevæger sig alle sammen rundt i næsten cirkelrunde baner omkring Solen. Alle banerne ligger pænt ved siden af hinanden - lidt som rillerne i en grammofonplade - så hvis man så på Solsystemet fra siden, vil det være fladt som en pandekage! Man siger at banerne ligger i samme “plan”.

Månen bevæger sig ikke rundt om Solen, men rundt om Jorden, og det tager den cirka en måned at komme rundt om Jorden - det er derfor vi kalder det en “måned”.

Månens bane ligger i næsten samme plan som Jordens egen bane, men ikke helt. Den er tiltet en lille smule.

Hvis Månens bane havde ligget i præcis samme plan som Jordens, ville vi have formørkelser hver måned: Hver gang Månen var tættest på Solen i sin bane, ville den skygge for Solen og skabe en solformørkelse. Og hver gang Månen var længst væk fra Solen, ville den ligge i Jordens skygge og vi ville se en måneformørkelse.

Grunden til at vi ikke ser dette er, at Månens bane er tiltet en lille smule i forhold til Jordens - med 5.1 grader, for at være præcis. Og det er nok til at Månen for det meste ikke ligger perfekt på linje med Jorden og Solen. 

En gang imellem passer banerne dog helt perfekt - så vi får solformørkelser 2 til 5 gange om året når Månen lægger sig sig perfekt i mellem Solen og Jorden, og måneformørkelser 1 til 2 gange om året når Månen lægger sig perfekt på linje i med Solen og Jorden i Jorden skygge.