
Rundvisning i udstillingen Kosmos
Booking-forespørgselBag kulisserne i universet
Pris
295 kr / Person
Inkluderer:
- Grupperundvisning i Planetarium
- Fri adgang til udstillingerne
- Én filmforestilling i Planetariekuplen.
Ekstra tilvalg: Velkomstdrink og/eller snacks under filmvisningen.
Gruppestørrelse:
- Minimum 12 / Maximum 100 deltagere
- Grupper over 35 personer, vil blive inddelt I mindre grupper
Booking deadline:
- Senest 2 uger før afholdelse
- dk
- en
Information
Kom med på en rejse gennem universets byggesten, når vi inviterer jer ind i Planetariums udstilling Kosmos og fortæller historien bag huset.
Rundvisningen begynder med Planetariums oprindelse – fra solformørkelsesrejser til arkitekturen og de første visioner om et mangfoldigt hus for alle med interesse i stjernerne.
Herefter træder vi ind i Kosmos, hvor vi dykker ned i de grundstoffer, som alt liv på Jorden er bygget af. Vi følger deres rejse fra Big Bangs første sekunder til dannelsen af stjerner, supernovaeksplosioner og kosmiske kollisioner. Undervejs bliver I klogere på, hvordan de elementer, vi har i kroppen, er blevet til i universets dyb.
Vi ser på galaksernes enorme skala og diskuterer spørgsmålet, der optager både forskere og filosoffer: er vi alene i universet? Til sidst slutter vi af ved Planetariums unikke månesten fra Apollo 17-missionen – et lille stykke kosmos, der samtidig fortæller historien om Jorden selv.
Rundvisningen giver jer ikke blot indsigt i universets struktur og oprindelse, men også et nærværende blik på, hvordan vi mennesker er uløseligt forbundet med stjernerne.
Varighed: ca. 60 minutter + film
Målgruppe: Unge og voksne
Kontakt
Mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00
Mail: event@planetarium.dk
Booking-forespørgsel
- dk
- en
Rundvisning i udstillingen Kosmos

Bookingforespørgsel: Udfyld formularen og tryk 'Send'
Vi behandler bookingforespørgsler alle hverdage mellem kl. 9.00-15.00. Du hører fra os snarest muligt.