
Rundvisning i Planetarium
Booking-forespørgselBag kulisserne i universet
Pris
295 kr / Person
Inkluderer rundvisning, fri adgang til udstillingerne og én filmforestilling i Planetariekuplen.
Minimum 12 deltagere, maksimum 100 deltagere. Ved +35 deltagere opdeles deltagerne i flere grupper
Rundvisningen skal bestilles senest to uger før arrangementet finder sted.
Eksempel på program:
12:05 Ankomst til Planetarium
12:15-13:15 Rundvisning
13:30-14:20 Filmforestilling i Planetariekuplen
Mulighed for tilkøb af velkomstdrink og/eller snacks til filmen.
- dk
- en
Information
Kom med helt ind i maskinrummet, når vi inviterer dig bag kulisserne i Planetarium – fra vores historie og arkitektur til de spektakulære udstillinger, der formidler universets gåder i både videnskabelige og kunstneriske former. Rundvisningen slutter i hjertet af huset: den ikoniske Kuppelsal med Nordeuropas største, tiltede kuppel og et 360 graders lærred, der omgiver dig med billeder fra det uendelige rum.
Undervejs bliver I ført gennem rummets vilde fænomener – stjernernes liv og død, galaksekollisioner og sorte huller – og får indblik i, hvordan videnskab og æstetik arbejder sammen om at fortælle historien om vores kosmiske oprindelse. I oplever, hvordan vi i Planetarium omsætter ny forskning og data fra verdens største teleskoper til sanselige og tankevækkende formidling.
Rundvisningen giver jer ikke bare en større forståelse for universets struktur og skala, men også en fornemmelse for, hvordan et moderne naturvidenskabeligt videncenter arbejder med at gøre det usynlige synligt – og det fjerne nærværende. I får ny viden, nye perspektiver og måske en ny forbundethed med det kosmiske landskab, vi alle er en del af.
Varighed: ca. 60 minutter + film
Målgruppe: Unge og voksne
Kontakt
Mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00
Mail: event@planetarium.dk
Booking-forespørgsel
- dk
- en
Rundvisning i Planetarium

Bookingforespørgsel: Udfyld formularen og tryk 'Send'
Vi behandler bookingforespørgsler alle hverdage mellem kl. 9.00-15.00. Du hører fra os snarest muligt.