
Rumseminar: Det levende univers
Køb billetFaglig inspiration til din undervisning om liv i rummet og exoplaneter.
Type
Lærerkursus
Målgruppe
- Lærer
Information
Til dette rumseminar får du ny viden og faglig inspiration til din undervisning. I samarbejde med ESERO Danmark tilbyder vi en særlig pris til lærere og undervisere til særarrangementet Det levende univers, hvor du kan opleve et foredrag med astrofysiker Cecilie P. Knudsen, der fortæller om videnskabens søgen efter liv i rummet.
Før arrangementet inviterer vi til en eksklusiv rundvisning i vores nye udstilling Rummet T/R, hvor vi sætter fokus på, hvordan udstillingen kan bruges som en aktiv del af undervisningen. Vi diskuterer, hvilke temaer og forløb udstillingen kan inspirere til, og hvordan den kan styrke elevernes nysgerrighed og fascination for rummet.
Særarrangementet Det levende univers tager os med ind i den nyeste forskning i exoplaneter og jagten på liv i universet. Cecillie P. Knudsen guider os gennem aktuelle opdagelser, avancerede rumteleskoper og fremtidige teknologier, der måske en dag gør det muligt at finde liv uden for Jorden – og udfordrer os på, hvad det vil betyde for vores forståelse af os selv.
Undervejs diskuterer vi, hvordan denne viden også ændrer vores blik på Jorden – den eneste planet, hvor vi med sikkerhed ved, at liv eksisterer. Vi stiller også spørgsmålet: Vil vi nogensinde få mulighed for at komme i direkte kontakt med fremmed liv? Kan vi sende rumsonder, der henter prøver hjem – eller måske selv rejse derud en dag?
Program:
18.00: Ankomst med velkomstdrink og snack
18.15: Eksklusiv rundvisning for lærere i udstillingen Rummet T/R
19.00: Pause
19.15: Det levende univers del 1 – Planeterne i vores solsystem
20.00: Pause
20.20: Det levende univers del 2 – Exoplaneterne og jagten på liv
21.15: Spørgsmål og afslutning
21.30: Tak for i aften
Læs mere om særarrangementet Det levende univers her.
Bemærk at billetter skal købes via Køb billet på denne side for at få lærerrabat.
Pris
50 kr.
Inkluderet i prisen er adgang til særarrangementet Det levende univers samt en særrundvisning for lærere i udstillingen Rummet T/R, inden arrangementet starter.
Dato:
28. august
Tilmelding:
For at deltage i rumseminaret skal du købe en billet via knappen Køb billet.
Rumseminaret udbydes i samarbejde med ESERO Danmark. ESERO (European Space Education Ressource Office) er grundlagt under den europæiske rumfartsorganisation ESA. Formålet med ESERO er at styrke undervisningen og viden inden for naturfag med fokus på rummet og rumfart.
Kontakt
Mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00
Email: skole@planetarium.dk
Telefon: 33121224