
Stjernehimlens hemmeligheder / Astronomikursus for begyndere
Vil du lære at finde rundt på nattehimlen? Bliv klogere på stjernebilleder, planeter og andre skjulte skatte – alt sammen under den altid skyfri Planetariekuppel.
Type
Særarrangement
Info
Program:
19.15: Første del – Introduktion til stjernehimlen og de mest kendte stjernebilleder
20.00: Pause med mulighed for at strække ben og stille uformelle spørgsmål
20.30: Anden del – Planeter, dybere fænomener og praktiske observationstips
21.10: Spørgsmål og fælles afslutning
21.30: Tak for i aften
- dk
Når mørket falder på, åbner nattehimlen sig som et gigantisk kort over universet. Men hvordan finder du vej mellem stjernerne? Hvilke stjernebilleder kan du faktisk se fra Danmark? Og hvordan får du den bedste stjernekigger-oplevelse?
Stjernehimlens hemmeligheder er et introduktionskursus for dig, der drømmer om at forstå og udforske nattehimlen. Sammen med Planetariums astrofysiker lærer du, hvordan du navigerer mellem stjernebilleder, spotter planeter og opdager skjulte skatte som stjernetåger og galakser – alt sammen med det blotte øje.
Undervejs bliver du ført ud på en rejse i vores unikke Planetariekuppel, hvor vi kan vise nattehimlen præcis, som den ser ud helt uden skyer og lysforurening. Her kan du opleve stjernehimlen, som du aldrig har set den før, og samtidig få en omsluttende, sanselig oplevelse af at rejse tæt på fjerne stjerner og planeter, mens vi sammen udforsker stjernehimlens mange hemmeligheder.
Vi dykker også ned i praktiske tips: Hvilket udstyr kan hjælpe dig i mørket? Hvornår på året og døgnet er det bedst at kigge op? Og hvor i Danmark finder du de mørkeste og mest stjerneklare steder?
Efter denne aften i Planetariekuplen går du hjem med nye færdigheder, der gør dig klar til at tage på eventyr under stjernerne – uanset om du står i baghaven, på stranden eller langt fra byens lys.
Glæd dig til en unik og lærerig aften i stjernernes tegn, hvor fascination og nysgerrighed går hånd i hånd.
Pris
Standard, 225 kr. / Årskortindehaver, 112 kr.
Som årskortindehaver får du 50 % rabat på din entrébillet.
Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.
Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.
Billetter kan ikke reserveres. Købte billetter refunderes ikke og kan ikke flyttes til et andet arrangement.
Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.