Lysets Fest

06. december 2026

Vi fejrer lyset under den mørke vinterhimmel. Kom med til Luciadag i planetariekuplen og hør om hvor vigtigt lyset er i astronomien, til lyden fra skønne julesalmer sunget af et live kor.

Type

Særarrangement

FORMIDLER OG RUMKAPTAJN

Mie Dall Visby, studerende i astrofysik på Københavns Universitet.

INFO

Arrangementet anbefales for hele familien

 

Program:

11.00: Lysets Fest / Planetarium LIVE

11.35: Pause

11.50: Film: Áróra

12.15: Tak for i dag / mulighed for at opleve udstillingerne og aktiviteter

  • dk

Vinteren er mørk og kold, men det er også lysets tid, både oppe på nattehimlen og nede i vores stuer. Det er nemlig sådan, at mens julelysene varmer i vinduerne, så funkler stjernerne over os i de lange vinternætter, og det er en fantastisk tid for stjernekiggeri. 

Vi inviterer dig til Luciadag i Planetarium hvor vi fejrer lyset både i julen og i astronomien, i selskab med et kor, der vil bære lyset ind, og sprede den gode julestemning med smukke julesalmer.

Arrangementet vil finde sted under vores ikoniske planetariekuppel, hvor kandidatstuderende fra Københavns Universitet, Mie Visby vil tage dig med på en rejse ud i rummet for at se præcis hvor fantastisk lys faktisk er, og hvordan det kan hjælpe os med at løse universets mysterier. Vi vil også tage et kig på den smukke vinterhimmel, så du kan blive forberedt på nogle af de fantastiske fænomener du kan få at se hen over vinteren! 

Som en del af arrangementet vises filmen Áróra, der i sandhed viser mørkets skønhed, når nordlys danser henover himlen.

Med en billet til dette arrangement fås også fri adgang til Planetarium og vores øvrige program for dagen, så læg gerne tid af før og efter til at gå på udforskning i vores fascinerende univers. 

Pris

Barn, 125 / Voksen, 210 kr. / Årskortindehaver, gratis

Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.

Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.

Billetter kan ikke reserveres. Købte billetter refunderes ikke og kan ikke flyttes til et andet arrangement.

Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.