Jagten på Julemanden
Julemanden er blevet væk, og nissen Astrono-Mie må derfor skynde sig ud at lede efter ham! Kom med på rejse til de mest julede steder i Solsystemet, og se om vi kan nå at finde julemanden inden jul!
Type
Særarrangement
NISSE OG RUMKAPTAJN
Mie Dall Visby, studerende i astrofysik på Københavns Universitet.
INFO
Arrangementet anbefales især for børn i alderen 4 til 10.
Program:
11.00: Jagten på Julemanden / Planetarium LIVE
11.35: Pause
11.50: Film: Vores smukke solsystem
12.35: Tak for i dag / mulighed for at opleve udstillingerne og aktiviteter
- dk
Julemanden er en glad mand. Han har nemlig fået sig en super-sej ny slæde af modellen RaketSlæde3000X, og med den kan man både rejse LANGT og HURTIGT.
Måske kan man faktisk rejse lidt for langt og lidt for hurtigt, for julemanden er i hvert fald blevet væk, og med kun fire dage til jul er det ikke så heldigt.
Heldigvis er nissen Astrono-Mie på sagen, og hun er vildt god både til at lede efter julemænd, og til at rejse med raketslæder, og der bliver brug for begge dele på denne tur.
Tag med Astrono-Mie når hun drager ud til de mest julede destinationer i Solsystemet for at lede efter den forsvundne julemand. Undervejs vil vi opleve både sne, julelys, og stjerner, men jul ude i rummet er altså ikke helt som julen nede på Jorden, så vi må passe lidt på. Raketslæden flyver på julesalmer, og jo højere du synger jo hurtigere flyver vi, så mon ikke vi så kan nå ud i rummet og ned til Jorden igen før jul?
Som en del af arrangementet vises børnefilmen 3-2-1 Flyv, hvor vi sammen kan blive lidt klogere på hvordan sådan en raketslæde faktisk virker.
Med en billet til dette arrangement fås også fri adgang til Planetarium og vores øvrige program for dagen, så læg gerne tid af før og efter arrangementet til at gå på udforskning i vores fascinerende univers.
Pris
Voksen, 210 kr. / Barn, 125 kr. / Årskort, gratis
Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.
Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.
Billetter kan ikke reserveres. Købte billetter refunderes ikke og kan ikke flyttes til et andet arrangement.
Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.