Áróra

  • dk

Show

Length: 50 min

Age Rating:

I tusindvis af år har nordlyset kastet sit grønne, lilla og røde skær hen over nattehimlen og vækket både undren, fascination og ærefrygt. Fænomenet har inspireret myter og fortællinger på tværs af kulturer, længe før videnskaben kunne forklare dets oprindelse.

Áróra fortæller historien om nordlyset – fra de energirige partikler, der sendes ud fra Solen, til det øjeblik, hvor himlen over Island oplyses af bølgende grønne og violette farver. Gennem storslåede naturscener udfoldes et af naturens mest fascinerende fænomener, mens de kræfter, der opstår i mødet mellem Solens aktivitet og Jordens magnetfelt, bringes til live. Samtidig giver filmen et indblik i de myter, historier og forestillinger, som gennem generationer har omgærdet det gådefulde lys og gjort nordlyset til en kilde til undren og fascination verden over. Fortællingen bæres af skuespiller Emma Sehested Høegs stemme, der tilfører filmen en nærværende og poetisk dimension.

Áróra er en visuelt betagende fulldome-oplevelse, der bringer publikum tættere på både naturens skønhed og universets usynlige kræfter.