Exoplaneter i nyt lys

03. oktober 2024

Fra forskning til fulldome. Vi omsætter den nyeste exoplanet-data fra James Webb Space Telescope til unikt indhold i Planetariekuplen

Type

Særarrangement

info

Program:

19:15: Velkommen

19:20: Exoplaneter i nyt lys / Alexander Rathcke, Postdoc, DTU Space

20:20: Spørgsmål

20:50: Pause

21:10: Filmen Jordens Historie

22:00: Tak for i aften

  • dk

I samarbejde med den fantastiske formidler og forsker fra DTU Space, Alexander Rathcke, præsenterer vi et planetarieshow og foredrag, der tager udgangspunkt i de data som Alexander netop har modtaget fra det imponerende James Webb Space Telescope.

Det enorme rumteleskop James Webb Space Telescope (JWST), giver os mulighed for at kigge dybere ud i rummet og end nogensinde før.

Det er en forskers største drøm at få observationstid på JWST, og den drøm udlever den talentfulde exoplanet-forsker, Alexander Rathcke, til fulde. Han har, som en af de første, fået mulighed at pege det fantastiske teleskop i retning mod solsystemet TRAPPIST-1.

TRAPPIST-1 ligger kun 40 lysår væk og har 7 planeter på størrelse med Jorden. Det er særligt den tredje planet i TRAPPIST-1 systemet, planet c, som Alexander er interesseret i at analysere. Planet c ligger nemlig på kanten af den beboelige zone omkring sin stjerne – en stjerne, der er meget mindre end vores egen Sol.

Alexander håber, at observationer af planet c kan give svar på, om netop denne slags planeter kan have en atmosfære, ligesom man kender det fra planeter som Venus eller måske endda Jorden – en atmosfære, som er essentiel for at liv, som vi kender det, kan opstå.

Vi venter derfor i spænding på denne aften, hvor det måske også bliver muligt at komme lidt nærmere svaret på, om der findes liv i rummet. Med sine unikke data og nyeste forskning, har Alexander udviklet særligt indhold til den ikoniske Planetariekuppel, i samarbejde med Planetariums astrofysiker, Cecilie Sand Nørholm.

Sammen vil Alexander og Cecilie tage dig med til fjerne stjernesystemer, blandt andet TRAPPIST-1, og indvie dig i hvordan lyset fra fremmede planeter kan gemme på gåden til Jordens og solsystemets oprindelse.

I efteråret 2023 og foråret 2024 observerede JWST netop TRAPPIST-1 systemet – en observation på initiativ fra Alexander. Dette efterår står han igen på scenen i Planetariekuplen, hvor disse data vil blive inkorporeret i et forskningsbaseret planetarieshow, der tager dig med til TRAPPIST-1 og dybt ind i den nyeste viden om exoplaneter. Det bliver helt enestående!

Vi glæder os til at byde både Alexander og dig velkommen til en fantastisk aften under planetariekuplen.

Pris

225 kr.

Som årskortindehaver får du 20 % rabat på din entrébillet.
Ved fremvisning af gyldigt studiekort får du 10% rabat på din entrébillet.

Det er ikke muligt at anvende fribilletter og billetter med rabat ved særarrangementer som dette, medmindre andet er beskrevet.

Din billet giver adgang til vores udstillinger og aktiviteter, så kom tidligt, hvis du ønsker at opleve dette inden særarrangementet.

Billetter kan ikke reserveres og købte billetter refunderes ikke.
Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.

Årskort

Gavekort