Astronaut programmet

Med astronaut programmet kan du tage børnene med i Spacelab, hvor de bygger deres egen raket, som gerne må tages med hjem. Børnene kan også få svar på spørgsmål såsom hvordan man genanvender urin, hvad raketbrændstof består af - og hvad skal der til for, at vi kan leve i rummet.

Aktiviteterne foregår

  • Alle weekender fra 2. februar – 28. juni 2019


Raketværksted: 
Byg din egen rumraket
Byg din helt egen rumraket i Planetariums laboratorium, SpaceLab. Du bestemmer selv hvilken type raket og hvor langt den skal rejse. Skal den have astronauter eller robotter med, og skal den overhovedet kunne lande? Find din kreativitet frem og lav din egen rumraket, som du tager med hjem.

Lørdag, søndag og i ferierne
Kl.10.00-16.00 i SpaceLab


Rumvandring: 
Guidetur med astronauter
Kom med Planetariums egne astronauter på en rumrejse tilbage til Big Bang, stjernernes indre og få svar på universets mærkværdigheder. Hvordan er alting opstået, og hvad betyder det for livet på jorden?

Lørdag, søndag og i ferierne
Kl.11.30, kl. 13.00 og kl.15.00


Astronautshow: 
Test dig selv - er du Danmarks næste astronaut?

Tag med Planetariums egne astronauter på rumrejse.  svar på mærkværdige spørgsmål såsom genanvendelse af urin, raketbrændstof og hvad skal der til for, at vi kan leve i rummet.

Lørdag, søndag og i ferierne
Kl.12.00 og kl.14.00 i Kontrolcenteret


Talk for børn: Hvor lang tid tager det at rejse til Pluto?
Planetariums egne astronauter guider jer på en rumrejse fra Jorden og til det yderste af vores solsystem.
Få svar på hvor lang tid vil det tage en astronaut at rejse til Pluto - kommer astronauter mon nogensinde til at besøge andre solsystemer? Bliv klogere på månebaser og marsmissioner, når vi rejser ud i rummet under det store kuppellærred. Varighed 15 min.

Lørdag, søndag og i ferierne
Kl.13.30 i Kuppelsalen

 

Aktivitetshæfte for børn: Husk astronautpasset
Undervejs kan du udfylde dit eget astronautpas til rummet, som udleveres ved billetkøb. I hæftet kan du blive klogere på det at være astronaut ved at finde svarene i udstillingen og teste dine kreative og fysiske evner. Du får helt sikkert et stempel fra NASA, når dit pas vises frem i Planetariums butik.

Det store overblik: Dagsprogram 

  • 10.00: Raketværksted åbner - Lav din egen raket
  • 11.30: Rumvandring: Guidetur med astronauter
  • 12.00: Astronaut Show med sjove forsøg 
  • 13.00: Rumvandring: Guidetur med astronauter
  • 13.30: Talk for børn: En rejse i vores solsystem
  • 14.00: Astronaut Show med sjove forsøg
  • 15.00: Rumvandring: Guidetur med astronauter
  • 16.00: Raketværksted lukker