Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30
Tirsdag 09.30-20.00
Onsdag 09.30-20.00
Torsdag 09.30-20.30
Fredag 09.30-21.30
Lørdag 09.30-20.30
Søndag 09.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
09.30-21.30

Menu

Job i Planetarium

Formidlingschef i Planetarium

Brænder du for den gode historiefortælling, udfordringerne i formidlingens kunst og det gode lederskab, så er du måske vores kommende leder af formidlingsafdelingen i Planetarium.

Vi søger en formidlingschef, der brænder for at tage aktivt ansvar for alle processer – fra strategi og ledelsesfunktion til kreativ konceptudvikling, oplæring af medarbejdere og gæstehåndtering – du skal altså som resten af organisationen være begejstret for at løse mangfoldige arbejdsopgaver og deltage direkte i eksekveringen.

Vi er en lille organisation, som hver dag arbejder tæt sammen om at bringe Planetarium ind i en ny æra.
Du bliver daglig leder for formidlingsafdelingen, som består af følgende profiler:
Astrofysiker, børne- og undervisningsansvarlig, formidlings- og udviklingsmedarbejder samt 20 formidlingsmedarbejdere (deltid), som sideløbende studerer ved DTU Space eller Københavns Universitet.

Som kommende leder af formidlingsafdelingen refererer du til den administrerende direktør, og indgår i en chefgruppe på tre personer bestående af chef for økonomi, IT og teknik, formidlingschef og den administrerende direktør.

Læs det fulde stillingsopslag her.

Operatør i Planetarium

Er du begejstret for teknik og AV-afvikling med nærværende, glad og professionel gæsteservice som det vigtigste omdrejningspunkt?
Så er det måske dig, vi kan tilbyde en stilling som operatør i Planetarium.

Som operatør i Planetarium er du med til at bringe Planetarium ind i en helt ny æra. Du bliver en vigtig del af teknisk afdelings team af operatører.

Dine primære arbejdsopgaver er at afvikle filmforestillinger, planetarieforestillinger, foredrag, Science Slam, Kosmisk Comedy, science shows m.fl., men lige så vigtigt er det, at du giver vores gæster en sublim service ved din nærværende og professionelle tilstedeværelse og ved at holde gæsteområder og forevisningssale præsentable og indbydende.

Planetarium har åbent 362 dage om året – hvorfor dine arbejdstider naturligvis inkluderer aften-, ferie- og weekendvagter.

Læs det fulde stillingsopslag her.

Salgs- og servicemedarbejder

Sætter du en ære i at give gæsterne en nærværende, glad og professionel service?
Så er det måske dig, vi tilbyder en stilling som salgs- og servicemedarbejder (min. 18 år).

Vi brænder for at dele vores viden og begejstring for astronomi og rumfart med alle gæster fra ind- og udland. I vores arbejde søger vi at berige og bevæge vores gæster med oplevelser om rummets utrolige dimensioner.

Som salgs- og servicemedarbejder vil du være det første ansigt, gæsterne møder i Planetarium. Du udgør derfor en unik del af husets samlede team.

Planetarium har åbent 362 dage om året, hvorfor dine arbejdstider naturligvis inkluderer aften-, ferie- og weekendvagter.

Læs det fulde stillingsopslag her.

Om Planetarium

I Planetarium kan du opleve stjernehimlen, galakser og planeter helt tæt på – både i vores udstilling, på rumrejser i Kuppelsalen eller til foredrag om astronomi og rumfart.

Kontakt os

Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på siden, kan du kontakte os pr. telefon eller mail.

Praktisk information

Her finder du en række praktiske oplysninger, før du besøger os.