VEJEN MOD VÆGTLØSHED

Foredrag og film: Hvordan bliver du astronaut? Få svar på dine spørgsmål under dette eksklusive foredrag med Andreas Mogensen, ESA-astronaut og Peter Norsk, ledende forsker ved NASA og professor i rumfysiologi på Baylor College of Medicine i Houston.

Andreas Mogensen og Peter Norsk fortæller henholdsvis den personlige og lægevidenskabelige historie om, hvordan kroppen reagerer på vægtløshed, og hvad skal der til for at blive udvalgt som én blandt mange ansøgere til den eftertragtede astronautuddannelse.

Da Andreas Mogensen i 2008 ansøger om at blive astronaut ved den europæiske rumorganisation ESA, er han én blandt godt 9.000 andre europæiske kandidater, der drømmer om at blive astronaut. Andreas blev en ud af seks astronautaspiranter, som klarede den svære udvælgelsesproces. Til dette foredrag får du helt eksklusivt Andreas Mogensens personlige fortælling fra den spæde drengedrøm i 1970erne til hele udvælgelsesprocessen og hans 10 dage i rummet i 2015. Hvad fik Andreas til at ansøge? Hvordan oplevede han de fysiske og psykiske tests? Og hvordan er livet som astronaut?

 

 

Peter Norsk, der er ledende forsker ved NASA og professor i gravitations- og rumfysiologi ved Baylor College of Medicine i Houston, arbejder med at teste astronauternes helbred, og vil til dette foredrag belyse de lægefaglige aspekter af, hvad der sker med kroppen i vægtløshed og de test, som astronaut-aspiranterne skal igennem for at få opfyldt den forjættede drøm. Peter Norsk var i 2005 med i et dansk astronautudvalg nedsat af Videnskabsministeriet, der havde til opgave at finde en mulig kandidat til en dansk ESA-astronaut. Dette arbejde lykkedes dog ikke, men tre år senere fik Danmark alligevel sin egen ESA-astronaut.

Efter foredraget viser vi Planetariums nye egenproduktion, filmen ”Dagbog fra rummet – Andreas Mogensens rumrejse” sammen med filmen ”Through the Eyes of an Astronaut” der handler om den franske ESA-astronaut Thomas Pesquet, som også blev udvalgt til at blive ESA-astronaut samtidig med Andreas Mogensen.

Vælg mellem to tidspunkter onsdag den 27. marts.

Pris

295,-
Med årskort: 236,-

Program kl. 17:00

Kl. 17.00 – 18.00: Filmen ”Dagbog fra rummet – Andreas Mogensens rumrejse” samt filmen “Through the Eyes of an Astronaut”

Kl. 18.00 – 18.30: Andreas Mogensen, ESA-astronaut

Kl. 18.30 – 19.00: Peter Norsk, professor, læge, dr. med.

Kl. 19.00 – 19.30: Spørgsmål fra salen

Bestil billetter nedenfor  

 

Program kl. 20:00

Kl. 20.00 – 20.30: Andreas Mogensen, ESA-astronaut

Kl. 20.30 – 21.00: Peter Norsk, professor, læge, dr. med.

Kl. 21.00 – 21.30: Spørgsmål fra salen

Kl. 21.30 – 22.30: Filmen ”Dagbog fra rummet – Andreas Mogensens rumrejse” samt filmen “Through the Eyes of an Astronaut”

Bestil billetter nedenfor  

Arrangementerne foregår i kuppelsalen 

Bemærk: Ønsker du at opleve Planetariums faste udstillinger inden foredraget, er det muligt at komme en time før arrangementet.