Oplev galakser, stjernehobe og dobbeltstjerner

Observationsaften og foredrag: Bliv guidet igennem observationens svære kunst og få indsigt i både dobbeltstjerner, galakser og stjernehobe.

Kom til foredrag og observationsaften på Planetarium, hvor vi skal kigge nærmere på en række interessante fænomener på aftenhimmelen, som netop er synlige i midten af marts.

Vi skal se på Andromeda, vores nabogalakse, der former sig rundt om et sort hul med sine millioner af stjerner. Til dette foredrag får du indsigt i hvor lang tid det ville tage at rejse til Andromeda og hvor lang tid lyset fra galaksens stjerner har være undervejs.

Derudover skal vi kigge nærmere på stjernehobe og dobbeltstjerner. Sidstnævnte kredser omkring hinanden og til dette foredrag, får du indblik i hvad der sker med dobbeltstjernerne når de dør og hvordan de kan være med til at bevise Einsteins berømte ligning E = mc^2.

Hvis det er stjerneklart stiller vi vores to teleskoper op, så man selv kan prøve kræfter med at se 2.5 millioner år tilbage i tiden og blive bjergtaget af de flotte stjernehobe og dobbeltstjerner.

Hvis det er overskyet, viser vi vores nyeste film på Nordeuropas største kuppellærred.

Hvis der kommer mange mennesker, kan der forekomme kø til teleskopet, så tag godt med tøj på.

Se billeder af Andromeda-galaksen optaget af rumteleskopet Hubble.

Program: 

19.00 - 19:45 – Foredrag om galakser, stjernehobe og dobbeltstjerner

20.00 - 22.00 – Observation af nattehimlen. Hvis der er overskyet, vises vores nyeste film 

Bemærk: Ønsker du at opleve Planetariums udstillinger inden foredraget, er det muligt allerede fra kl 18:00.

Priser
195,-  
Med årskort 156,- 

Forskning viser, at kæmpestore galakser holder op med at producere nye stjerner og i stedet 'æder løs' på nabo-galakser. Om fem milliarder år vil Andromeda-galaksen æde vores egen galakse Mælkevejen, siger forsker.

Læs på universal-sci.com: Takket være Gaia-missionen ved vi nu hvornår Andromeda og Mælkevejen kolliderer