Touch The Stars

Tag på en unik opdagelsesrejse på Nordeuropas største kuppellærred, når vi følger det moderne menneske udforske vores solsystem.

I en visuel og sansemættet fortælling kommer du med på en rejse, hvor vi følger sporene helt tilbage fra NASAs allerførste ubemandede rumsonder frem til de nyeste planer om at sende mennesker til Mars. 

Vi er med på de første rummissioner til solsystemets inderste planeter og følger Voyager-sondernes udforskning af de yderste gasplaneters ringe, ejendommelige måner og voldsomme storme. 

Rejsen slutter med at se ud i fremtiden, hvor vi igen sender mennesker til Månen for at tage de første skridt mod at skabe en interplanetarisk art, hvis vi bosætter os på Mars.

Touch the Stars er en visuel og stemningsmættet rejse for alle aldre, hvor vi følger menneskehedens udforskning af vores solsystem - fra de tidligste missioner til planerne om at blive en interplanetarisk art.

Filmen byder på fascinerende og smukke billeder, der er skræddersyet til Planetariums Kuppelsal.

Filmen er med dansk tale.